Tæt på motorvejen
Aalborg Kommune har stadig mange hektar på hylderne, når det gælder erhvervsjord, og det er i prisklassen fra 50 til 400 kr. pr. kvadratmeter ex. moms. Ofte henvender virksomheder sig til Aalborg Kommune for at høre, hvad der er af mulige placeringsmuligheder, der kan passe ind i deres behov. Virksomhederne har nemlig forskellige behov og ønsker, når de skal finde en placering, men nærheden til motorvejsnettet har ofte høj prioritet hos kunderne. Her har Aalborg Kommune større motorvejsnære erhvervsarealer i Flødalen i Svenstrup til salg.Grydeklare grunde
I Flødalen er der udsigt over Østerådalen og plads til domicilejendomme for større virksomheder, ligesom arealerne er grydeklare, da de er byggemodnet og lokalplanlagt. Anvendelsesmulighederne er bl.a. let industri og håndværk, transport og logistikvirksomhed.Hvis man som virksomhed ønsker at bosætte sig i Aalborg Kommune og placere sig motorvejsnært, så er det bare et guldæg, der ligger derude, siger forvaltningsgrenchef Mette Skamris Holm.Private aktører har dog også arealer ved motorvejsnettet til salg. Men erhvervsarealet, som Aalborg Kommune har til salg i Flødalen i etape 1 er sammenlagt på omkring 13 hektar, der kan udstykkes i mindre erhvervsgrunde, som kunderne har ønske om. På sigt er der mulighed for yderligere ca. 13,8 hektar i en etape 2 og ca. 10,6 hektar i etape 3.
