I betragtning af, at vores fleuretfægter Anna Chen Weinreich i 2024 vandt individuelt guld i både U13-, U15- og U17-kategorien, er det ikke så underligt, at hun mod slutningen af året fik en invitation til at komme med på bruttolandsholdet. ’Brutto’ betyder jo netop, at man ikke i den sidste ende kan være sikker på at få en plads blandt de fægtere, der skal afsted til de internationale konkurrencer, men det har Anna fået nu. Hun skal senere i denne måned deltage i EM for U17-fægtere, der holdes i Antalya i Tyrkiet, fortæller formand Pia Haack Vadstrup, Aalborg Fægteklub.Anna Chen Weinreich var sammen med to af Aalborg Fægteklubs andre unge fægtere allerede i begyndelsen af februar til et stort internationalt stævne i Paris, hvor hun gjorde rigtig god figur.
Vi forventede ikke en topplacering til Anna, for hun var oppe mod fægtere, der var både et par år ældre og havde et større antal internationale kampe bag sig. Set i det lys gik det god virkelig godt og ikke mindst er det lovende i forhold til Annas deltagelse i på landsholdet, siger Pia Haack Vadstrup.Anna Chen Weinreich er også udtaget til at repræsentere Danmark i forbindelse med VM, der finder sted i Kina i begyndelsen af april.
