06. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Apropos Bureau bliver TV 2 Partner

Som ét af kun fire bureauer i Nordjylland er Apropos Bureau blevet certificeret TV 2 Partner. Dermed kan det aalborgensiske marketinghus nu sende virksomheder ind i danskernes stuer.

Apropos Bureau bliver TV 2 Partner
Af: Apropos Bureau ApS | Foto: Apropos Bureau ApS/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Når nordjyderne sætter sig i sofaen og tænder for TV 2 Play, kan det fremover være den lokale virksomhed, der fylder skærmen. Apropos Bureau kan nu booke reklamer direkte på TV 2 Play for sine kunder.

Det betyder rigtig meget for os at være en del af så lille en gruppe i Nordjylland (...) TV 2 er Danmarks mest troværdige medie, og det er et stærkt sted at være for vores kunders brands. Nu kan vi hjælpe dem helt ind i stuerne på den store skærm, og det kræver ikke længere et millionbudget siger Mads Mathiasen, der er direktør i Apropos Bureau

Hos TV 2 Danmark glæder man sig over, at partnerfællesskabet vokser mod nord:

Vi oplever stor interesse for vores partnerprogram fra bureauer i hele landet, og vi er glade for nu at kunne inkludere Apropos Bureau i vores stærke netværk. Det gør, at flere nordjyske virksomheder får bedre muligheder for at få lokal sparring og hjælp til at få deres annoncer direkte på TV 2 Play siger Kasper de Place, der til dagligt er Partner Manager Lead hos TV 2 Danmark

Kunderne vil på den store skærm

TV-reklamer har længe været forbeholdt de store landsdækkende brands. Men med streamingtjenester er døren åbnet for langt flere og mindre lokale virksomheder.

Med 1,2 millioner abonnenter i Danmark er TV 2 Play blevet stedet, hvor virksomhederne gerne vil være. Og det er ikke gået ubemærket hen hos Apropos Bureau.

Vi mærker tydeligt en stigende interesse fra vores kunder. Flere spørger ind til, hvordan de kan komme ud over de sociale medier og på tv-skærmen, så de rammer flere på én gang.

Og netop den lokale målretning er et godt argument:

Med TV 2 Play kan vi målrette kampagner helt ned på geografi og målgruppe, så man ikke betaler for at ramme hele landet, hvis man kun vil nå Nordjylland eller Aalborg, fortsætter Mads Mathiasen.

Med titlen bliver Apropos Bureau samtidig en del af et stærkt netværk af mere end 60 andre TV 2 Partnere i hele landet, som alle er klædt på til at hjælpe virksomheder ind på det voksende streamingmarked.

Nøgleord
Erhverv
Event Information