01. december 2022

Aalborgs ældste værtshus lukker

Det er slut med at købe skummende og kolde fadøl hos Café Alpha, der siden 1899 har serveret våde varer til tørstige aalborgensere.

Aalborgs ældste værtshus lukker

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Café Alpha, der er Aalborgs ældste beværtning, lukker og slukker biksen ved udgangen af året.  

Det er slut med at købe skummende og kolde fadøl hos Café Alpha, der siden 1899 har serveret våde varer til tørstige aalborgensere. Ved udgangen af 2022 lukker Aalborgs ældste værtshus, og siger farvel efter mere end 120 års tro tjeneste.

Aalborgenserne kommer dog ikke til at tørste, da en af byens yngre beværtninger overtager de efterhånden ikoniske lokaler. Den nye arvtager er nemlig Whiskybaren Kahytten, der er en af Danmarks bedste whiskybarer. Efter tre år i lokalerne i Vejgård rykker de til midtbyen og ind i Café Alphas gamle lokaler.

Lørdag d. 10. december er det sidste åbningsdag i Vejgaard, inden de overtager og rykker ind i de nye lokaler. Det bliver dog ikke fryd og gammen indtil, da Whiskybaren Kahytten har to sidste arrangementer planlagt inden da.

Lørdag d. 2. december skruer de op for højtalerne, da de holder December Rock N Roll. Lørdag d. 10. december, der er sidste åbningsdag, siger de tak for nu og på gensyn med en whiskyauktion, hvor man har mulighed for at handle våde varer til en favorabel pris og lave et jysk røverkøb.

Whiskybaren Kahytten overtager nøglerne til de nye lokaler 15. januar, og de satser på at slå dørene op medio marts.

Event Information