Født og opvokset i Aalborg
Den nye Head of Network er født og opvokset i Aalborg, hvor hun indtil for ganske nyligt har boet i Nørresundby, og hun kender Telenor særdeles godt. Hun var en del af virksomheden fra 2018 til 2021 og har senest haft forskellige lederroller hos Det Nordjyske Mediehus, hvor hun blandt andet har været chef for IT Udvikling. Hendes passion for at forene teknologi og forretning gør hende til et naturligt valg til stillingen.Jeg glæder mig utrolig meget til at vende tilbage til Telenor og til at få fingrene ned i den komplekse og spændende opgave, det er at sikre, at netværket bliver ved med at være stabilt og klar til fremtidens behov. Min førsteprioritet bliver at lære både mennesker og processer at kende i dybden og sammen med teamet sikre, at vi har de rette forudsætninger for at drive og udvikle netværket – både med fokus på performance, data og kundeoplevelser. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer og være med til at gøre en forskel i en virksomhed, hvor teknologi og mennesker går hånd i hånd, siger Kathrine Brockdorff Heiberg.
Glade for at byde Kathrine velkommen igen
Teknologidirektør i Telenor, Louise Haurum, ser frem til samarbejdet:Vi er meget glade for at kunne byde Kathrine velkommen tilbage i Telenor. Hun har en stærk profil og en unik kombination af teknisk forståelse, strategisk blik og menneskelig indsigt. Kathrine formår at se helheden og skabe konkrete resultater – både for forretningen og for medarbejderne. Hun kommer til at spille en nøglerolle i arbejdet med at udvikle fremtidens Telenor, siger Louise Haurum.Privat bor Kathrine i Nibe med sin kæreste og deres søn. Hun er født og opvokset i Aalborg, tog til København i nogle år, indtil hun i 2015 flyttede til Nordjylland igen. I sin fritid er Kathrine aktiv i det lokale fitnesscenter, og tidligere har hun dyrket konkurrenceboksning. I 2021 blev hun nomineret til Kammaprisen, der hylder inspirerende kvinder i Nordjylland. Kathrine Brockdorff Heiberg overtager stillingen fra Martin Ravn, der er blevet ny Head of Channels i Telenor.
